Norges Kirker I Middelalderen

Det gamle hedenskab. Kultus. Horg og hov. 3 °gsaa, at der var en kilde, hvor man ofrede ved at ned- sænke levende mennesker. Disse ofringer synes at hænge sammen med gamle ritualer, symboler paa livets evige Fig. 4. Stenkreds ved Salisbury. Rekonstrueret. paanyfødelse, der samledes i Odinskulten. I Haavamaal skildres Odins død og paanyfødelse: Jeg ved jeg hang i det høie træ hele ni nætter, gjennemboret af spyd givet til Odin, selv givet mig selv over i det træ, hvorom ingen ved af hvad rod det er rundet. Dernæst spillede mjøden stor rolle i kulten ved de religiøse fester og ofre. Ved offermaaltiderne, som vel var den egentlige gudstjeneste, stod en offerkjedel midt i templet over en flammende ild. Menigheden var bænket langsmed langvæggen. Under festen spiste de af offer- kjødet og drak af suppen, samtidig som de drak hver- andre til i mjød. Til ritualet hørte bestemte „skaaler“, som foresloges af den, som ledede ceremonien. Først blev offerdrikken indviet og derefter gudernes skaal druk- ket. Denne mindedrikning holdt sig ind i kristelig tid. Ved de gamle gilder blev der drukket til jomfru Maria, St. Olav og St. Halvards ære. Tidligst har guderne hos os været dyrket i indviede lunde, skoge, paa høider og vel ogsaa i grotter. Den katolske kirke, der forstod at knytte gammelt og nyt sammen, har vistnok ofte benyttet sig af gamle kult- steder til kristelig brug. Det var især Michael, der synes at ha faaet til opgave at afløse den gamle natur- dyrkelse, hvorfor ogsaa flere grottekirker er viet ham. Hulekirkerne paa Selje og i Telemarken (fig. 1) var saaledes viet ham. Det er professor Yngvar Nielsen, der har tat dette spørgsmaal op, og han ser ogsaa gam- mel naturdyrkelse som oprindelsen til valfartskirken paa Roko, ligeledes viet St. Michael, (fig. 2). Vé synes at være det ældste navn paa et helligt sted og antas at betyde hjem. Professorerne Munch og Keyser saa i de stenkredse, der findes paa forskjellige steder i landet, gamle kultsteder, der oprindelig gik under navnet borg. I Jarlsberg findes en saadan kreds paa en gaard af samme navn (fig. 3). I Kyndleikvad staar: Horg han gjorde for mig, reist af stene. — Stene var ofte hellige, og naar disse f. eks. rammedes af lyn, saa var de tordengudens. Det er vel ikke usandsynlig, at stenene i Tors-horgene bestod af saadanne stene. Vore sten- kredse er smaa og lidet kunstfærdige. Paa de britiske øer findes flere rigere udstyret. Stenkredsen ved Salis- bury, vistnok den bedst bevarede paa de britiske øer, kan med sikkerhed rekonstrueres, idet alle vigtige led endnu findes paa pladsen (fig. 4). Hovet var saa det byggede tempel. Hovene maa ha været meget almindelige her i landet. Efter kirkesogn og gaarde, som endnu har bevaret dette ord i sit navn, skulde der ha været en 3—400 hov i Norge. Man havde fylkeshov, herredshov og private hov. Ofte skildrer sagaerne hovet. Man ser af dem, at det var en byg- ning, som bestod af to afdelinger, et langhus, disarsalen, og et afhus, „lignende koret i vore kirker“, som det staar i Eyrbyggjasaga, hvor den bedste beskrivelse af hovet findes. Det sidste dannede den egentlige hellig- dom; den pleiede at være rundt bygget. Her stod gude- billederne i halvkredsen. I midten af halvkredsen stod alteret, stallen kaldet, hvorpaa laa den hellige ring, ved hvilken højtidelige eder blev aflagt. Her stod ogsaa kjedelen, hvor man kogte offerblodet, og kvasten, hvor- med man blodbestænkede alter og vægge. Ilden, som brændte her, maatte ikke slukkes. Langhuset var det egentlige festlokale, og var indrettet som skaalen i privatboligen. Langs sidevæggene var anbragt bænke, og midt paa langvæggen var høisædet med høisædestolperne. Her var ogsaa indslaaet de hellige nagler, hvis betyd- ning ikke er klar. En hellig nagle synes at være fundet ved Urnes med en trylleformular fra det 9 aarhundrede (fig. 5). Undertiden havde stolperne udskaarne gude- Fig. 5. Hellig nagle fra Urnes. billeder. Paa gulvet brændte lang-ildene med offerkjø- det. Templets døre var paa sidevæggen. De aabnedes ved en dørring. Templerne var viet flere guder, og det synes, som man havde flere gudebilleder. I et islandsk hov var ifølge