Norges Kirker I Middelalderen

Høigotik under Magnus Lagabøter og Haakon V. — Færøerne, Stavanger, Oslo. Korbuen i Trondhjem. Fig. 216. Vindu fra Fane kirkes kor, nordvæggen. Efter tegn, af Chr. Christie. Fig. 217. Vindu mod nord i skibet. Aurland kirke, efter tegning af Chr. Christie. nemlig domkirken paa Færøerne og koret i Stav- anger domkirke. Paa en mindetavle af bly i bi- skop Erlands grav stod: „Da den færøiske biskop Heraf fremgaar det med tydelighed, at kirken er anlagt af biskop Erland, der med sine nære for- bindelser med Ber- 75 Fig. 218. Vindu fra Utstein klosterkirke. Efter tegning af Chr. Christie. Gaute i aaret 1268 var vandret al kjødets vei blev herre Erland, kannik og lærer ved den bergenske kirke, af erke- biskopen i Nidaros udvalgt til den færøiske kirkes biskop og hyrde. Ved allehelgenerfesten modtog han alterens sakramente i Bergen og paa St. Pauli omven- gen og kongehoffet vistnok har faaet sine kunstneriske ideer og bygningsfolk fra denne by (fig. 220, 224, pi. 41). Kirkens skib og kor er af samme bredde med sakristi paa delsesdag blev han indviet i Ni- daros. I sit embeds andet aar døbte han (paaskeaften) kong Magnus’ søn Haakon (senere Haakon V.) . . . Paa hans tid blev bispekirken og bispestolen ødelagt ved foræderisk paasat ildebrand. Men paa det tids- punkt, da denne ildebrand ind- traf, var han i Bergen. Paa den dag stod han i selve ilde- brandsøieblikket i sit kammer, i flere folks nærværelse, og græd ustanselig, med øinene uafbrudt vendte mod himlen og med opstrakte hænder. Da man spurgte om aarsagen udbrød han: „Mine venner, i dette øieblik lider den færøiske kirke en stor krænkelse.“ Denne mand var Fig. 219. Slutsten fra Hovedøens kloster. Efter tegn, af arkitekt Nebelong. nordsiden. I kirkens nordvæg kun et lidet vindu, paa sydsiden fem store. Desuden paa syd- væggen to indgange og en høi vestportal. Vinduerne er sterkt medtagne, men har sikkert været udførte med roser og poster. Enkelte, som sakristivinduet sy- nes særlig rigt udstyret. For- men er endnu sterkt lanset- formet, det er som noget af traditionen fra Haakon Haakon- søns tid hænger igjen, medens enkelte dekorative detaljer, en kleberstenstavle i østgavlen, med tydelighed taler for den nye stilfølelse, som under Mag- nus Lagabøter arbeidede sig frem i vor figurplastik. Paa Færøerne har vi altsaa den første, som derefter begyndte at bygge huse af sten i bispegaarden, men han lagde ogsaa grunden til en domkirke af sten og bragte arbeidet paa den saa vidt, at væggene i det mindste næsten blev færdige lige til koret.“ et lidt konservativt arbeide fra Magnus Lagabøters tid. Det synes sammen med Vossevangens kirke næsten at tilhøre den ældre smagsretning. Stilens nye muligheder findes derimod i Stavanger kor (fig. 36, 227—228). Dette