Norges Kirker I Middelalderen

76 Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. — Haakon den gamles stil. er bygget efter en brand i 1272. I øst afsluttes koret af et stort vindu. Koret flankeres af to taarne, hvis fod benyttedes til sakristi og kapitelhus. Paa sydsiden har en sen optegnelse — kaldes bispens „capella domestica“ (huskapel). Det er ikke tvil om, at kapellet og koret er opført samtidig. Det er rigt udstyret med portal, vindu, man den stilistisk karak- teristiske indgangsportal med sit rige udstyr med taarnopbygning og gotiske vimperg. Gesimsen er flad og rig med løvdeko- rerede støtter. Inde bærer rige hængesøiler ribbene. En trapopgang, portaler, en vakkert udstyret pi- scina og døbefont øger det rige indtryk, man modtar i dette vakre kirkerum. Det er noget flottere, frei- digere her end i Trond- hjem, noget af en ny Fig. 220. Domkirkeruinen paa Kirkebø, Færøerne. Set fra syd. Efter tegning af E. Schiødte og Koefoed-Jensen. Fig. 221. Kathedralen paa Jona, Hebriderne. Fig. 222 Kathedralen i Peel paa Man. hvælv og dekorative detal- jer, som selv om de ikke er fuldt saa rige som ko- ret, dog altid vil gjøre dette lille anlæg til en perle blandt vore smaa- kirker. Det har ogsaa været typedannende. Baa- de Ogne og Orre kirke har, efter hvad Johan Meyer har oplyst, omtrent samme plan og samme størrelse som dette lille kapel. Orre kirke har en portal med korsblomster og hundetandsforsiringer, og Ogne kirkes vestre ind- gang er den samme som Fig. 223. Peel paa Man med borg og kathedral. smagsretning, som lægger frem sit program. I virkeligheden saa er her det eneste sted, hvor den mere dekorative smag paa Magnus Lagabøters tid i Norge har faaet et sikkert kunstnerisk udtryk. Vi ved, at denne smags- retning ogsaa har været i Trond- hjem, men her er det meste, naar figurplastiken undtages, ødelagt. Stavanger eier ogsaa en an- den sjeldenhed, idet nemlig bi- skopens privatkapel er bevaret. Ved de engelske biskopsæder fandtes saadanne kapeller i for- Fig. 224. Domkirkeruinen paa Kirkebø, Færøerne. Det indre set mod vest. Efter tegning i Traps Danmark. man nu byggede i Stavanger domkirkes gamle normanniske vestskib men med en slankere reisning. Man ser at stilen fra Stav- anger spreder sig. Fjære kirke fik f. eks. et overbygget kor som tilhører denne tid. Langs kysten findes gotiske døbefon- te, der i sin rige udsmykning gaar tilbage til haandverkstra- ditionen ved domkirkeanlægget. Fjære og Holt kirker har begge rige gotiske fonte. Mere enkel er Tromø. bindelse med hans gaard, og lignende omtales hos os ved domkirkerne i Bergen, Hamar, Oslo. Det er den saakalte „Munkekirke“ (fig. 233), som staar mellem bispe- gaarden og domkirken og som med rette — rigtignok i Allerede i sine hertugdage begyndte Haakon Magnus- søn at sætte ny fart i Oslos udvikling. I 1290 skjænkede han minoriterne eller barfodbrødrene (franciskanerne) et kloster,som blev bygget øst paa„løkken“ indenforGeitabru.