Norges Kirker I Middelalderen

78 Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. — Haakon den gamles stil. rigets baroner, dens kanniker med riddere. I 1308 hævede han kirken til den anden i rang blandt de konge- lige kapeller og 1314 bestemte han, at dens provst for fremtiden skulde være rigets kansler. Mariakirken kom saaledes til at indta en særstilling blandt landets kirker, den blev paa en maade hofkirken. Kong Haakon og Fundne dekorative detaljer viser slegtskab med de senere byggeperioder paa Hovedøen (fig. 234). Hovedøen laa arkitektonisk her i Viken som det solide, strenge aristo- kratiske cistercienserkloster. Klosterkirken fik en for- hal som Nicolaysen sætter til 1250. Større udvidelser blev foretat 1290 (pi. 34). Koret udvidedes ogsaa her. Fig. 228. Stavanger domkirkes kor. hans dronning blev selv begravet her. Helt ned i det 15de aarh. blev ætlinger af den gamle norske kongeslegt bisat i Mariakirken. „De leggje mitt lik i Mariekyrkja der kongane plaga liggje“, staar det i en folkevise. Ogsaa Halvardskirken gjennemgik i denne tid en om- bygning (pi. 19). Det var ogsaa ved koret. Det norman- niske korhus fik en treskibet tilbygning i gotisk stil. Flere kapitæler og dekorative dele er bevaret og disse rester er i virkeligheden de eneste, der kan gi et lidt rigere billede af stilen i Oslo paa denne tid (fig. 234, 238). Her er bladverk og blomster, som rigt og fyldigt bygger sig op af ældre stilfølelse, her er nyere motiver, som anvendelsen af vinblad paa kragsten og slutsten. Des- uden er her rigt udstyrede teglstensarbeider. En gruppe dekorerede gulvfliser viser den interesse for dekorativt teglstensarbeider, som fandtes i Oslo. Allerede i Haakon