Norges Kirker I Middelalderen

Høigotik under Magnus Lagabøter og Haakon V. — Færøerne, Stavanger Oslo. — Korbuen i Trondhjem. 79 Fig. 229. Stange kirke. Efter tegning af Johan Meyer. Fig. 230. Rose ved Byland abbedi, England. Efter E. Prior. Fig. 231. Vossevangen kirke. Efter tegning af Johan Meyer. Haakonsøns tid begyndte man her søndenfjelds at bygge i tegl. Foruden Haakon d. V’s teglverk i Oslo fandtes et bag Slotsfjeldet i Tønsberg og vistnok ogsaa paa andre steder. De arbejdede dog meget efter samme former. Fig. 232. Herlø nedrevne kirke. Efter tegning af Chr. Christie. atter et bevis paa de sydlige og østlige kulturstrømnin- ger, som altid i Viken har gjort sig gjældende. Ved Trondhjenis domkirke bygges der videre, efterat stilen har faaet sin mere dekorative karakter. Vi har litterære vidnesbyrd om arbeide ind i det 14de aarh. I de fundne dele fra skibets kleristorium findes dekorerede Fig. 233. Biskopkapellet i Stavanger. Efter tegning af Johan Meyer. Man finder ribber, kragstene, søiler, dele af vinduer eller portaler. Enkelte af motiverne er den dekorerede stils (fig. 204, pi. 42). Foruden de nævnte kirker i Oslo, Tøns- berg og paa Oplandene, har man flere gamle underretninger om teglstens- bygninger. Fra 1760 ser man, at Slittu kirke „var opmuret af tegl.“ Man har efterretninger baade fra Ringerike og Eidsberg. Hovedbyg- ningen paa Lekom var af tegl. I Ha- mar domkirke var adskillig af hvælv- konstruktionen af tegl og Korskirken paa Hamar var „opmuret af rød teglsten.“ Det er Nordtyskland og Østersjøegnenes teglstensarkitektur, hvis indflydelse nu kommer op til os, Fig. 234. Funden kapitæl fra Halvardskirken, Oslo. Oldsagsamlingen, Kristiania. rester, der viser at heroppe var stilen mere fremskreden end ved bygningens nedre dele. Det samme synes at være tilfældet ved vestfacaden efter de faa spor som er levnet. Man har ikke længer fun- det sig tilfredsstillet af buernes rene konstruktive hovedlinjer, men er be- gyndt at sætte blindgavler over dem og at bryde og forsire hovedlinjerne med fremstaaende ornamentik. Paa de gjenstaaende nedre høider med den tidlig engelske stil ser man dette ved de smaa vinduer over sideskibs- portalerne med geometrisk grindverk og i kapitælernes bladverk har en merkelig udvikling fundet sted. Paa Maschius stik i tredje høide ser man