Norges Kirker I Middelalderen

Høigotik under Magnus Lagabøter og Haakon V. - Færøerne, Stavanger, Oslo. — Korbuen i Trondhjem. 81 bygningen. Paa korbuen og inde i ottekanten, vort ung- gjælder i endnu høiere grad om Trondhjemsbuen, hvad gotiske mesterverk, har den nye tids dekorative broderi paa en egen harmonisk maade blandet sig med de ældre motiver. De har vokset sam- men til et hele. Arrange- mentet af korbuen er præget af den nye stil, buernes form med de ornamentalt udstyrede spidser, med krabberne, lysten til kniplingsverk i sten, alt er den nye smag. Store stykker er der sat ind, unge kapitæler staar ved siden af sene, buer er fyldt med denne tids ejen- dommelige maskeverk, indgange med sen linjeføring forekommer lige i nærheden af ting, der for- tæller om en stils ungdom (fig. 235). Alt dette øger jo rigdom- men. Korbuen danner forbin- delsen mellem ottekanten og koret. Den er bygget paa et tidlig-engelsk korbuemotiv, hvis forudsætninger sees spor af baade i Norge og i England. Selve arrangementet og opbygningen skri- ver sig vistnok fra erkebiskop Øisteins arkitekt, det er ham som har planlagt denne lykkelige for- bindelse. Saa bræn- der den, og en kunst- ner forstaar straks, at her er en sjelden anledning til udfol- delse af stilens nye dekorative egenska- ber og korbuens bro- deri i sten opstaar. Det er nyt og fest- lig og der findes intet helt tilsvarende i engelsk arkitektur. I det sydøstlige Eng- land har man i en- kelte smaa landsby- kirker mindre korbuer udstyret paa lignende maade (fig. 236). Men Trondhjemsbuen er langt rigere og større. Landsbymotivet er her blit et kathedralmotiv. Det 11 Fig. 236. Korbue i Great Bardfield, Essex, England. Stavanger domkirkes kor, set fra syd. den engelske arkitekt B. Bond siger om de smaa vakre engelske korbuer: „De er en beundringsværdig løsning af et bygningshistorisk problem og en harmonisk forsoning mellem gamle principer og nyere modsat virkende teknik.“ Det gamle konstruktive og det nye dekora- tive har virkelig i Trondhjems- buen faaet en af sine lykkeligste mødepladse. Og hvad der gir denne bue for os sin særlige interesse, er at vi her har det sidste monumentale udslag af vor kirkelige bygningskunst i middelalderen. Gotiken blev ikke, som den romanske stil, folkelig og almen. Det blev en aristokratisk stil knyttet til hoffet og den høiere geistlighed. De store ødelæg- gelser, som er gaaet over vore byers kirker, har ødelagt meget af vort gotiske materiale. Som man saa, maa Oslos og Bergens arkitektur studeres i brudstykker. Det er til Trondhjem og Stavanger vi maa gaa for at faa et lidt rigere begreb om vor gotiske arkitektur og hovedverket er Kristkirken oppe i Nidaros. Det er ofte sagt at Trondhjems domkirke gjenspei- ler landets historie. Den er reist over den konge, hvis martyr- død formaaede at samle folket politisk, og dens første an- læg gaar tilbage til Olav Kyrres ord- nende og administra- tive regjeringstid. I den rige sen-nor- manniske stil reistes sammen med erkebiskopstolens grundlæggelse vingerne, medens den eiendommelige bryd- ningstid i slutten af det 12te aarhundrede, kong Sverres