ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Fig. 239. Alterforstykke med St. Olav og scener af hans liv. Fra det trondhjemske. Nationalmuseet, Kbh. VII. Gotikens konstruktive dele. — Væg, vindu, portal. — Det ydre og det indre. — Høimiddelalderens kunstfølelse. et er ikke tvil om at gotiken begynder med konstruktive enkeltspørgsmaal. Dog en stils magt bestaar selvfølgelig ikke blot i den geniale konstruktion, men i samarbeidet mellem de konstruktive led og disses hævning til frie kunstformer. Kunst og matematik har gaaet sammen i gotikens byg- verker. Kombinationen med ribbehvælv og spidsbue, indførelse af slutsten i hvælvets delepunkt gjorde det mulig at et større antal ribber kunde komme sammen i et punkt Dette gjorde igjen at ribbehvælvet kunde passes ind i ethvert grundrids. Hvælvenes last blev koncentreret paa enkelte punkter, som det da gjaldt at støtte ved piller eller stræbebuer. Hovedbestanddelen i den gotiske konstruktion er altsaa korsribberne, spidsbuen og stræbeverket for at nævne dem i en rækkefølge, som svarer til de forskjellige deles be- tydning. Alle gotikens forskjellige konstruktive elementer har allerede den romanske stil kjendt. De gotiske mesteres stordaad er ikke opfindelsen af disse, men sammenføj- ningen til et konsekvent system. Men de romanske hvælvformer var dog primitive. Fra at være opdelt i fire kapper og slaaet som sagt over kvadratisk plan, blev hvælvene nu lidt efter lidt seksdelte og faar en aflang grundplan (fig. 240—242). I det 14de aarh. brugtes en endnu rigere opdeling, som saa under sen-middel- alderen biir til et rent netverk i taget. Ribberne føres paa kryds og tvers i forskjellige geometriske figurer. Alle disse former betyder dog ikke altid konstruktive fremskridt, ofte er de blot en leg med former. Selve ribbernes form var ved gjennemskjæring i ældste tid firkantede, senere faar de rund form, som i skrud- huset, eller mere mandelformede. Gotiken udarbejder saa profilerne mere og mere, saaledes som de kjendes fra Trondhjem og Stavanger (pi. 43). Teglstensribberne fra Viken er med sine former med „næser„ af stor interesse. Til at bære hvælvene har vi paa gulvet pilaren og