Norges Kirker I Middelalderen

84 Gotikens konstruktive dele. — Væg, vindu, portal. søilen, i væggen halvsøilen, konsol eller vederlagssten og pilaster. I Frankrige optog gotiken rundsøilen. Som vi saa, var den hos os, som i England, kjendt og brugt Fig. 240. Hvælvkonstruktion fra Nonneseter, Bergen. Efter tegning af G. Buli. Fig. 241. Tversnit af Utstein klosters kirke. Efter tegning af Chr. Christie. allerede i romansk tid, rigtignok i en tung og bastant form. England gaar over til gruppesøilen og gruppepillen. Omkring den bærende søile grupperes lette prydsøiler. Saadanne prydsøiler biir jo anbragt overalt. Det bidrar til at gi bygverket et skin af lethed og bevægelse. I Trondhjem vil man se en række saadanne søiler, der med sit fine hvide marmor øger det indtryk af lethed og spænd- stighed som gotiken vilde fremkalde. I koret skiftet slanke ottekantede søiler med søilebunter og i skibet stod søiler helt frit om- kring hovedpillen som i flere engel- ske kathedraler. Paa disse søiler og piller samler sig saa buernes tryk (fig. 243, 244,251). Ved den store taarnbue i Trondhjem har man en rigt profileret bue, som med stor tyngde samler sig paa den dekorerede hjørnepille. I Bergens domkirke staar ottekantede søiler, i Tønsberg er der fundet dele af saadanne af teglsten (pi. 42). Eiendomlig er nogle elipseformede halvsøiler fra tidlig gotisk tid, som forekommer ved portaler ved Reinsklosteret og Bynessets kirke samt ved ottekanten i Trondhjem. Mod væggene sænkes ribberne ned paa vederlagsstene, konsolerne eller for at bruge det ældre udtryk kragstenene. I Stiklestad sattes endnu op hele hjørnesøiler. Allerede cistercienserne førte ind disse smaa fremspring i muren (245—247) og vi har fra Hovedøens kloster flere saa- Fig. 242. Hvælvkonstruktion ved Bispekapellet, Stavanger. Efter tegning af Joh. Meyer. danne i tidlige former ligesom de findes i Vernes kirke vistnok fra gotisk tid (fig. 252). Ofte faar de en fuld- stændig kapitællignende karakter (fig. 249). Kragstenen fra Haakon Haakonsøns tid i Bergen har som hele stilen en mere nøktern karakter. Flere findes i Utstein kloster (fig. 250). Fra dekoreret tid i Oslo findes det med vin- bladet (fig. 248) og som nischestøtte har vi formen fra sen tid i korbuen. Et maskehoved bider i selve ansats- stenens nederste del (fig. 254). En vakker blanding af vederlagsstene og søilepilaster findes i Stavanger baade ved domkirken og bispekapel- let. Ribberne kommer ned paa en tre- delt vægsøile med rige kapitæler. Under er saa konsolen. Man kalder disse ofte „hængesøiler“ (fig. 253, 255). Det konstruktive midtpunkt hvor ribberne støder sammen, har goti- kens kunstnere rigtig følt var et sted der indbød til dekorativ behand- ling. I ældste tid hos cistercien- serne paa Lyse gik ribberne sammen fast og nøkternt uden nogen dekorativ markering (fig. 257). Det samme ser man i skrudhuset. Men i ottekanten biir diagonal- buernes midtpunkt markeret. Fra Hamar har man bevaret interessante tidlige slutstene (fig. 258). Det typisk gotiske med sit løvverk viser fig. 259 fra Stavanger og lignende findes ogsaa i Trondhjem. En karakteristisk slutsten