Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Sider: 213
UDK: IB 351.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 65 —
Størrelsen af dette Forbrug opgjortes efter Ernæringsraadets Hovedbøger for de
Mølleres Vedkommende, som havde Statslager, for de øvrige Mølleres og Hand-
lendes Vedkommende efter Fordelingskontorets Kartoteker.
Inddragningen omfattede baade Hvedemel- og Rugbrødsmelkort. At det
var rigtigt, at disse sidste toges med, fremgaar dels af Opgørelsen over Antallet
af de inddragne Rugmelskort og dels af Oversigten over de maanedlige Forbrug
af Rug paa Side 63. Denne viser, som omtalt, at der i April skete en stærli
Stigning af det ellers ret fastliggende Rugforbrug. Stigningen skyldtes Overgan-
gen fra den ene Melblanding til den anden og den deraf følgende Annulering
af de tidligere Melkort, der lød paa 67 Rug, 25 Dyg og 12 Hvedeklid. Denne
Annulering, der kom før den store almindelige Inddragelse, skabte Panik, men
det pludseligt forøgede Køb fra Statslager fra Statslager var kun muligt, fordi
der ogsaa var for mange Rugbrødsmelkort ude i Omløb.
Efter den store Inddragning af Melkort blev Forbruget, som det ses, igen mere
fast, idet det baade for Hveden og Rugen svingede frem og tilbage om den teoretiske
efter Mærkerne beregnede Værdi, der for Hveden var ca. 6,400 Tons pr. Maaned
og for Rugens Vedkommende ca. 18,000 Tons pr. Maaned; den første Værdi
svingede lidt med Antallet af Lægeattester, den anden med Antallet af Tillægskort.
Herefter var da Melkortordningen bragt i betryggende Forfatning, men der
var tabt 26,000 Tons Hvede for Rationeringen i Løbet af Aaret, og herfor har
Ernæringsraadet, som det fremgaar af den foregaaende Fremstilling, ikke Ansvaret.
2. Kornforbrug til Fremstilling af Gryn (Post (10) og (19)):
Til Fremstilling af Gryn anvendtes i Høstaaret 1917—18 hovedsagelig Byg
og kun i ringe Mængde Haure. Grunden hertil var, at Havrehøsten paa Grund
af den tørre Sommer var mislykket i udstrakt Grad, saaledes at det næsten ikke
var muligt at fremskaffe Havrekvaliteter, der var brugelige til Fremstilling af
Gryn. Ganske vist var ogsaa vor Havregrynsindustri i Sommeren 1917 bleven
ramt af en stor Ulykke, idet den største Havremølle i Landet, nemlig Øta-
Fabrikken, brændte, men Ernæringsraadet søgte allerede tidligt at atbøde Følgerne
af denne Rrand ved med Otamøllens Direktion som Mellemled at optage en
Forhandling med svenske Havregrynsmøller om Muligheden for at faa dansk
Havre formalet til Gryn i Sverrig og de fremstillede Gryn overført til Danmark.
Det lykkedes allerede saa tidligt som i Begyndelsen af November at faa sluttet
en Overenskomst, hvorefter P. O. Stokkebyes Kvärnaktiebolag i Göteborg for-
pligtede sig til at formale indtil 800 tons dansk Havre om Maaneden til Gryn.
Den svenske Regering tillod Udførslen af de fremstillede Gryn til Danmark
under Forudsætning af, at Halvdelen af Affaldsmelet blev i Sverrig og stilledes
til Folkhusholdningskommissionens Disposition, samt at Danmark skaffede
Emballagen til Grynene. Disse vilde da kunne sælges her i Landet til en Pris
af 61,50 Kr. pr. 100 kg til offentlige og private Institutioner i direkte Leverance
gennem Otas Direktion, og til Købmænd i Pakker paa Hz Kilo til en Pris af
76 Øre pr. kg, hvorefter Detailprisen vilde blive 86 Øre pr. kg, hvilket var
meget rimeligt, da den Rest af udenlandske Havregryn, der endnu var i Landet,
solgtes til Priser mellem 90 og 120 Øre en detail.
5