Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Sider: 213
UDK: IB 351.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 66 —
Var denne Ordning kommen til Udførelse, vilde man have kunnet formale
ialt ca. 12,000 Tons Havre i Løbet af Aaret paa danske og svenske Møller,
hvilket vilde have givet ca. 6,000 Tons Gryn eller det dobbelte af, hvad der
fremstilledes i Danmark før Krigen.
Desværre tik den svenske Overenskomst ingen Betydning, fordi det som
sagt ikke blev Ernæringsraadet muligt at fremskaffe tilstrækkelig Havre i bruge-
lig Kvalitet. Da det senere ydermere viste sig, at Ligningen svigtede, saaledes
at Statens Vaarsædbeholdninger blev betydeligt mindre end haabet, opgav man
helt Planen om at formale Havregryn i Sverrig. Der blev da ikke fremstillet
væsentlig tiere Havregryn i Landet, end Sygehuse og Apoteker kunde anvende
til Brug for Patienter.
Hele Grynproduktionen lagdes da over paa Byggen. Men her stod man
ogsaa overfor en stor Vanskelighed, idet Landets Møller ikke i lange Tider
havde fremstillet Byggryn i nævneværdigt Omfang. Den udenlandske Import
havde kvalt vor hjemlige Industri paa dette Omraade. I 1914 fremstilledes der
saaledes kun ca. 5000 Tons Byggryn i hele Landet, og der fandtes i 1916
endnu kun ca. 75 Byggrynsmøller i Danmark. Ernæringsraadet kunde nu snart
regne ud, at der, for at skaffe Befolkningen tilstrækkelig Næring i Løbet af
Høstaaret, maatte være ca. 50 gr Gryn til Disposition pr. Individ pr. Dag, og
dette krævede en Fremstilling af ialt ca. 50,000 Tons Byggryn, altsaa ca. 10
Gange saa mange som i 1914.
Imidlertid var Betingelserne for en øget Fremstilling af Byggryn i stor Ud-
strækning til Stede i Landet, idet en Mængde Møller havde Grynkværne, men
blot havde indstillet Fremstillingen af Grynene paa Grund af den udenlandske
Konkurrence. Det gjaldt da blot om at faa dem til at gøre Kværnene i Stand
og genoptage Formalingen. Dette opnaaedes ved, at man satte Maksimalprisen
paa Byggryn saaledes, at der blev en god Fortjeneste til Møllerne. Man anvendte
følgende Kalkule:
100 kg Byg..................................24,00 Kr.
60 » Gryn à 35 Øre ...........21,00 Kr.
10 » Grynmel à 32 Øre.... 3,20 »
26 » Svinemel à 16 Øre... 4,16 » 28,36 »
Fortjeneste... 4,36 Kr.
Ved Hjælp herat samt ved Agitation fra Ernæringsraadets Side, naaede
man saa vidt, at der i December 1917 fandtes ca. 700 Grynmøller, der kunde
lave Byggryn, eller 10 Gange saa mange som i 1916, og fra Januar 1918 kunde
der fremstilles 3000 Tons Byggryn pr. Maaned eller s/e af den aarlige Frem-
stilling før Krigen.
Senere er der kommen endnu flere Møller til. I Juli 1918 var der ca. 800,
og Kapaciteten var saa stor, at der kunde laves ca. 5000 Tons Byggryn pr,
Maaned eller lige saa mange, som der før Krigen fremstilledes i Løbet af et Aar.
Forbruget af Gryn har da i Tiden fra Vn 1917, da Produktion af Byggryn
begyndte for Alvor, og til været: