Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær

— 52 — 2) at de ikke kunde tilvende sig uberettigede Fordele ved at blande mere Rug i Melet, end tilladt, idet de aldrig nogensinde ved Salg af 100 kg Mel kunde faa Godtgørelse paa mere end de 67 kg Rug, der var opført paa det ved Salget modtagne Melkort, der lød paa 100 kg Mel. Hvis de altsaa i den solgte Mængde havde iblandet mere Rug, tabte de Kr. 7,50 paa hver 100 kg, der var iblandet formeget. Ganske paa tilsvarende Maade gik det med Byggen. Denne Foranstaltning viste sig meget hurtigt at være overordentlig nyttig, idet Møllerne ganske øjensynligt fra det foregaaende Aar absolut ikke var vant til at overholde Indenrigsministeriets Bekendtgørelser om Fremstillingen af Mel og Forhandlingen deraf. I Løbet af de første Maaneder, i hvilke denne Ord- ning bestod, paaførte et betydeligt Antal af Landets Møllere da ogsaa sig selv ganske betydelige Tab, der for selv mindre Vindmøller kunde beløbe sig til ca. 500 Kr. pr. Maaned. Efter denne Opdagelse hørte man imidlertid op med Overtrædelserne, og Regnskaberne til Ernæringsraadet kom efterhaanden i en anerkendelsesværdig Orden. Et Bevis for, at denne Orden i Regnskaberne virkelig svarede til en Orden i selve Forhandlingen af Melet, afgaves af Opvejningsresultaterne pr. 1. August, der jo, som allerede omtalt, viste en saa nøje Overensstemmelse med Ernæringsraadets Hovedbogholderi, at der ikke kunde være Tale om, at man i nævneværdig Grad havde solgt Mel udenom de fastsatte Forordninger. For de Møllers Vedkommende, der ikke havde Statslager, forlangtes ikke nogen Salgskvitteringer, men det var dem forbudt at sælge Mel uden Modtagelse af Melkort, og da det var dem umuligt paa Statslagrene at købe Korn uden Aflevering af Melkort, fordi Statslagrene som omtalt paadrog sig for store Tab ved en saadan Fremgangsmaade, blev ogsaa disse Møller efterhaanden tvungne til at holde sig Bestemmelserne i Melkortforordningerne efterrettelige, idet de ellers efterhaanden mistede deres Beholdning af Melkort og blev ude af Stand til at fortsætte Bedriften. For disse Møller gjaldt naturligvis ganske det samme som for Møller med Statslager, at Melkortordningen tvang dem til at blande Melet rigtigt, fordi de for hver 100 kg Rugbrødsmel, de solgte, kun kunde faa 67 kg Rug fra Statens Lager. Salget af Hvedemel foregik kun fra ca. 40 større Møller rundt om i Landet. Disse Møller havde speciel Tilladelse til Hvedeformaling fra Ernæringsraadet. Denne Tilladelse gaves ikke til andre end saadanne Møller, der havde en rime- lig Størrelse, og som var saaledes indrettet, at de kunde føre et forsvarligt Regnskab. Begrundelsen for denne Ordning var, at Ernæringsraadet paa dette Omraade ikke havde nogen Godtgørelse, ved Hjælp af hvilken man kunde tvinge Møllerne til at overholde Melkortsystemet og derfor stadig maatte lade Møllernes Regnskaber undersøge af sine Inspektører for at haandhæve Bestem- melserne. Møllerne maatte kun sælge af Melet mod Allevering af Melkort, og der skulde udstedes en Salgskvittering af Køberen for hvert Salg. Regnskaber indsendtes til Ernæringsraadet som for almindelige Statslagre, idet det forlang- tes, at samtlige Hvedemøller skulde have Statslagerkontrakt med Raadet. Møl-