Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Sider: 213
UDK: IB 351.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 53 —
lerne var endvidere forpligtet til selv at føre et af Ernæringsraadet autoriseret
Bogholderi, sotn tillod Raadets Inspektører til enhver Tid at holde sig à jour
med Møllens Dispositioner.
Salget af Gryn fra Møllerne var ikke knyttet til Melkortordningen, idet der
ikke forelaa nogen Rationering af Byggryn i Høstaaret 1917/18. Ernæringsraa-
det satte sig imod en saadan Rationering, fordi Byggrynsforbruget var over-
ordentlig ulige fordelt over hele Landet og Møllernes Kapacitet paa det davæ-
rende Tidspunkt ikke var stor nok til at præstere saa mange Gryn, som var
nødvendige til at dække hele Forbruget, hvis der blev Tale om jævn Ratione-
ring. Endvidere vilde man ved en Rationering opnaa, at den fattige Del af Be-
folkningen, der købte mange Gryn, blev unddraget en betydelig Del af disse,
og en stor Mængde Mennesker, som hidtil ikke havde spist Gryn i større Om-
fang, fik tildelt Kort paa saadanne.
Ernæringsraadet foretog derfor Rationeringen ved at haandhæve en ligelig
Fordeling af Byggen fra Statslagrene til Møllerne, og der oprettedes en egen
Afdeling under Revisionsafdelingen til at føre Kontrol med Grynmølleriet. Samt-
lige Grynmøller maatte den Iste og 15de i hver Maaned indsende særlige Regn-
skaber til Raadet, hvad enten de havde Statslager eller ikke, og for hvert Parti
solgt Gryn forlangtes en Salgskvittering undertegnet af Køberen. I Ernærings-
raadet afstemtes Salgskvitteringer og Regnskab, og dersom der ikke fandtes at
være Overensstemmelse, blev Møllen undersøgt af Ernæringsraadets Inspektør.
Endvidere blev der ved Gennemgang af Regnskabet ført Kontrol med, hvor
store Mængder Gryn de enkelte Møller udleverede ad Gangen, saaledes at man
derigennem kunde danne sig en Forestilling om, hvorledes Møllens Salgsforhold
laa. Til yderligere Regulering af Grynfordelingen blev det forbudt Møllerne at
udlevere til Grossererne mere end 100 kg ad Gangen uden Ernæringsraadets
Tilladelse. Denne Tilladelse blev kun givet Grossisterne paa Betingelse af, at
de førte omhyggelige Fordelingslister med Angivelse af Navnene paa Køberne
og indsendte disse Fordelingslister til Raadet, saasnart det indkøbte Parti var
fordelt. Disse Lister blev gennemgaaet og opbevaret i Ernæringsraadet. Man
opnaaede paa denne Maade i Hovedsagen en jævn Fordeling af Byggryn over
Landet, om der dog end mod Slutningen af Aaret, da Byggrynsforbruget truede
med at stige stærkt paa Grund af Mangel paa Kartofler, fremkom en Del Van-
skeligheder, der dog væsentligt skyldtes, at Møllerne faktisk ikke kunde levere
de krævede Bestillinger hurtigt nok.
I Aarets Løb forøgedes Antallet af Grynmøller meget betydeligt, saaledes
at man ved Slutningen af Høstaaret havde ca. 800 Grynmøller, medens man i
November 1917 havde omkring 80 Stk. Paa dette Tidspunkt var Kapaciteten
kommet saa højt op, at den med Lethed kunde præstere, hvad der krævedes
til Forbruget, men Statens Beholdninger tillod ikke at forøge Bygforbruget til
Gryn udover 7000 Tons pr. Maaned, hvilket svarer til en Grynfremstilling af
mellem 4000 og 4500 Tons Gryn pr. Maaned.
Priserne paa Mel og Gryn var i Høstaaret 1917—18 følgende:
Ved Salg af Mel, der i Henhold til Bekendtgørelse af Vs 1917 angaaende Til-
virkning af og Handel med Mel, fremstillet af Hvede og Rug og Byg, kunde brin-