Jyske Havnespørgsmaal
År: 1881
Forlag: Jyllandsposten Bogtrykkeri
Sted: Aarhus
Sider: 45
UDK: 627.2-3
Særtryk af en Række Artikler, som have været optagne i Jyllandsposten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
mærke nnar vi udelukkende holde os panI
Handelshavus --Standpunktet. Vi vilde
vælge Frederikshavn; thi vel erkjende vi
Skagens store Overlegenhed i Heensende til
Jsfrihed, nteit i ikke faa andre Retninger
forekommer Frederikshavn os at have ikke
faa Fortrin, og den Omstændighed, at Hav-
nen her undertiden i en længere Frostperiode
kan blive spærret, kan som ren Handels-
havn for os ikke være aldeles afgjorende,
da baade Handelen og Sejladsen dog til
saadanne Tider indskrænker sig til et Mi-
nimum, som aldeles ikke kan veje op imod
den store Forskjel i Anlægsomkostningerne.
Lad os itu i en Hast afslutte „Katte-
gatshavne-Sporgsmaalet" med en kort Re-
kapitulation. Vi have undersøgt Sagen
sra 3 Sider — fra Nodhavns- fra Han-
delshavns- og fra Udgifts-Siden —, vi
have fundet, al ira Udgiftssiden linialte
man med Regeringskommissionen overalt
foretrække Frederikshavn, at fra et rent
Nodhavnsstandpunkt maatte man ubetinget
give Skagen Fortrinet, og at fra et ude-
lukkende Handelshavnsstaudpunkt vilde man,
særlig af Hensyn til den meget mindre Ud-
gift, vælge Frederikshavn. Det vilde maa-
ske ikke være saa ganske forkasteligt, om vi
hermed afsluttede Artiklens forste Del oder-
ladende til Læseren selv at drage sine Kon-
klusioner, det vilde i alt Fald have sine
Fordele, idet Slutningen vilde optræde med
den samme Objektivitet som Hele Frem-
stillingen; men paa den anden Side turde
det maasle være at stille altfor store For-
dringer til den almindelige og jævne Læser,
saa meget mere, som Sporgsmaalet, taget
i sin Helhed — alle tre Sider kombinerede
- iike har været taget under Behandling,
og vi skulle derfor ikke undslaa os for at
fremsætte nogle orienterende Bemærkninger.
Saaledes som Sagen stiller sig for os, er
det Bæsentlige: „Nodhavuen", det Onske-
lige: „Handelshavnen", og det Vanskelige:
„Pengeudgiften". „Det Væsentlige" sætte
vi altsaa i første Række, og der er ingen-
somhelst Tvivl om, at Skagen i fuldeste
Maal opfylder Fordringerne. „Del Onske-
lige", som sættes i anden Række, kan Ul
nærmelsesvis komme til sin Ret alle tre
Steder. „Det Vanskelige", som vi lade
staa jævnsides med de to andre Momenter,
er i og for sig ct ejendommeligt Begreb;
en stor Pengeudgift kan relativt taget være
lille, og omvendt en lille være en stor.
Om Noget cr dyrt eller billigt beror jo
egentlig ikke saa meget paa ben betalte
Sums Størrelse, som paa selve den Værdi,
som det ujobte maa antages at Have for
den Kjobende. Hvorledes stiller Forholdet
sig nil Her? Læseren har set, at vi staa
over for en Pengeudgift af Henholdsvis
4,600,000 J^, 5,200,000^0g 11,500,000
ii 13,000,000 à, naar vi lægge Kommis-
sionens Betænkning til Grund for vore
Beregninger, hvorimod vi, hvis vi lage Hen-
syn 'tif Finansudvalgets Overvejelser,
muligvis kunne komme til at regne med
folgende Summer: Frederikshavn med en
modificeret Handels og Trafikhavn ca.
2,000,000 Æ Hirtsholmene med en ude-
lukkende Tilflngtshavn 5,200,000 M, til
hvilke Beløb maa haves in mente nogle
Millioner til den i Horisonten opdukkende
Hirtshalshavn.
Tage vi Havnens Inddragning i Jern-
banenettet med, bliver Sammenstillingen
følgende: Frederikshavn 4,000,000 J^,
Hirtsholmene 14,200,000 Æ og Skagen
14,500,000 ii 16,000,000 J^, eller, som vi
have troet at kunne paaregne ved den praktiske
Udførelse under de af vs paapegede Modi-
fikationer, til 12,000,000 UWl
Her skulle vi holde inde, og lade Pub
likum selv danne sig en Anskuelse, og blot
bede det have Taalmodighed til at følge
os paa vor videre Gang under Behand-
lingen as det ikke mindre brændende Sporgs-
maal om en „Nordsohavn".