ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Strandings-Statistik. — Anduvning m. m. 41 de 95,5 pCt. har reddet Livet, til Trods for at der intet Redningsvæsen findes ved Islands Kyster. Paa Grund af de vanskelige Kommunikationsforhold har de reddede ofte flakket længe omkring og er blevet saa stærkt medtaget af Kold- brand, at det flere Gange har været nødvendigt at foretage Amputationer for at redde Livet. Landet ved Medalland-Bugt er i den Retning det farligste paa hele Islands Kyst; men her findes nu et Hus, hvor strandede kan søge Tilflugt og finde Fødemidler, Lægerekvisitter samt Vejledning til at komme til beboede Steder. (Se Afsnit IV., Medalland-Bugt.) Anduvning m. m. Anduvningen af Island er forskellig, eftersom man vil søge Ø.-eller V.- Kysten; N.-Kysten kan søges baade Ø. og V. om Island. Sejlskibe bestemt til V.-Kysten bør søge Kending af Portland, der ligger i Nærheden af Myrdals-Jøkull og Eyjafjalla-Jøkull, som i klart Vejr kan ses i en Afstand af indtil 60 Sm, og af hvilke den sidste er meget kendelig ved den i Nærheden af Toppen liggende Humpel Godasteinn. Portland er meget kendelig ved sin mørke Farve, der staar skarpt mod den som Regel hvide Baggrund. Vest- mannaeyjar egner sig ogsaa godt til Anduvning, da den højeste af disse Øer, Hei- maey, ses langt til Søs. 200 m Grænsen ligger 6 à 10 Sm saavel fra de nævnte Øer som fra Portland og giver saaledes i usigtbart Vejr god Vejledning. Efter at have faaet Landkending kan man, med Udsigt til vedvarende gunstig Vind, sætte Kurs efter Reykjanes. Kysten mellem dette Forbjerg og Vestmannaeyjar er ren tæt iland; men springer Vinden til SV. med Storm, er et Sejlskib ilde stedet paa den nævnte Kyst, hvor en Stranding er den visse Under- gang. Det er kun enkelte Steder paa denne Kyst lykkedes ved at sætte paa Land at redde Besætningen, især tæt V. for den V. for Eyrarbakki udløbende Elv. Det kan ikke stærkt nok anbefales Sejlskibe at holde sig fjernt fra Islands S.-Kyst. De talrige Forlis af franske Fiskerskibe, hvis Foraarsfiskeri begynder her, er talende Beviser paa, at her maa sejles med Forsigtighed. Det er især Kysten Ø. for Portland, hvor Skibene bliver sat saa haardt ind af den fremherskende Ø.-lige Strøm, at sjældent noget Skib, der uforsigtigt har nærmet sig Kysten, under Storm har klaret denne fra sig. Endvidere bliver den Søfarende her skuffet af Landet, idet Kysten er saa lav, at man ikke ser den, før man er helt inde under den, hvortil det høje, men fjerne Bagland ikke bidrager lidt. Skibe til Ø.-Kysten bør søge Landkending mellem Gerpir og Glettinganes; her er mange kendelige Fjelde, saasom Horn, Husgavlene, o. s. v., og Kysten er paa denne Strækning forholdsvis ren, saa at man selv i Taage, naar Vind og Vejr tillader det, kan søge tæt til Land, da Brændingen altid vil slaa igennem Taagen paa et Par Kabellængders Afstand. Skibe bestemt til N.-Kysten bør ikke sætte uden om Langanes uden Ken- ding af Land eller uden at lodde sig rundt. 6