Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

18 Man er her overbevist om, at et centraliseret Regnskabsvæsen arbejder langt billigere, bedre og sikrere, navnlig naar Forholdene ikke er større end vore, og man skal visselig betænke sig to Gange paa at forlade et fastbygget og sikkert arbejdende System, der i en lang Aarrække har bestaaet sin Prøve, for at indføre et nyt System, der ikke byder Publikum Fordele af nogen Art, men som kan beregnes at ville forøge Udgifterne ved Statsbanernes Drift med Beløb, der maa tælles i Hundredetusinder af Kroner, jfr. ogsaa, hvad der herom an- føres i Afsnittene nedenfor om Revisionen og om Stationernes Kasse- og Regn- skabsvæsen. Hoved- Ved Gennemførelsen af dets Forslag mener Udvalget nu for det første, bogholderiet at Hovedbogholderiet gennem Oprettelsen af Distriktsbogholderierne vil blive lettet for en Del af sit Arbejde. Dette ser jo meget lovende ud, men ret beset vil denne Lettelse blive ganske forsvindende i Forhold til de nye og meget be- tydelige Arbejder, der til Gengæld agtes lagt over paa Hovedbogholderiet. Det udtales saaledes, at Stationernes Maanedsregnskaber efter den fore- slaaede Ordning skal bogføres af Distriktsbogholderierne. Dette er ganske vist en Lettelse, men en meget ringe, da hele dette rent mekaniske Arbejde, der kan udføres af det yngste og mindst øvede Personale, højst kan an- sættes til een Mands Arbejde. En anden Lettelse skulde fremkomme der- ved, at en Del, navnlig stadig tilbagevendende Indtægter og Udgifter, her- under Maanedslønninger, Pensioner o. s. v., hvis Anvisning nu finder Sted i Bog- holderkontoret, fremtidig tænkes henlagt til Distriktsbogholderiernes og Statio- nernes Arbejdsomraade. Dette kan selvfølgelig ske, men (1er vil ikke herved indtræde en Arbejdsformindskel.se for Hovedbogholderiet, som virkelig betyder noget, medmindre hele Arbejdet med Maanedslønninger og Pensioner henlægges til Distriktsbogholderierne. Dette er imidlertid ikke gørligt. Forholdet er nemlig det, at selv om Udfærdigelsen af de paagældende Lønnings- og Pensions- lister, som omfatter henholdsvis ca. 9.000 og ca. 2,700 Personer, bliver lagt over paa Stationerne, maa dog hele Materialet, der kræves hertil, samles og bearbejdes paa eet Sted, og dette bliver naturligt Hovedbogholderiet. Dettes Opgave bliver da ikke blot til en Begyndelse at instruere Distriktsbogholderierne, som atter maa forsyne Stationerne med fuldstændige Afskrifter af de paagældendc Løn- ningslistebøger, der udviser de enkelte Tjenestemænds Lønninger, herunder Al- derstillæg, personlige Tillæg, faste Honorarer ni. v., med tilhørende Afdrag til Pensionering, Husleje, Sygekassebidrag, altid varierende Afdrag for Medicin, Bibliotekskassebidrag, Lønningsforskud, Laan i Statsanstalten for Livsforsikring, Forsikringspræmier, Bøder, Afkortninger for Tjenestefrihed m. m. m., men ogsaa til Stadighed at holde Distriktsbogholderierne à jour med alle Forandringer i Anledning af nye Alderstillæg, Forflyttelser, Forfremmelser, Dødsfald, Foran- dringer i Afdrag eller Tilkomst af nye Afdrag m. m. m., hvoraf hver eneste Dag bringer en hel Række. At overlade til Distriktsbogholderierne og Statio- nerne at paase alt dette i Henhold til de Meddelelser, der i saa Fald vilde til- flyde dem fra mange forskellige Steder, vilde, navnlig paa Grund af de særdeles hyppige Forflyttelser blandt Personalet, være i højeste Grad uhensigtsmæssigt og det saa meget mere, som Distriktsbogholderierne og Stationerne ofte som Følge af den ret indviklede Lønningslov vilde mangle Forudsætningen for rigtigt at kunne udregne Lønningerne. Alt dette vil medføre et Skriveri og et Arbejde for Hovedbogholderiet, der tildels vil opsluge den Arbejdskraft — 3 à 4 Mand af det yngste og mindst øvede Personale — der nu udkræves til den rent me-