Norges Kirker I Middelalderen

Det indre og det ydre. — Højmiddelalderens kunstfølelse. 89 Eig. 262. Vestvindu i Bispekapellet, Stavanger. Efter tegning af Joh. Meyer. over Stavanger amt (s. 175) fandtes endnu i domkirken vin- du bag alteret „en katholsk biskop i sin fulde habit, brændt ind i glasset“. Bi- skop Arne i Bergen skriver i 1308 til sin bror Audfin, som opholdt sig uden- lands, sandsynligvis i Paris eller Orleans, og beder ham skaffe sig en mand, som var kyndig i at male og forfærdige glasvin- duer. Forsigtigvis bad bispen samtidig sin bror forhøre sig om, hvad kunstneren forlangte i honorar, før han sendtes op til Bergen. I de mindre kirker holdt man paa de gamle bastante ro- manske mure med de store vægflader. Men disse hvælv og vægge har ikke altid havt den farve som bygningsmaterialet selv eiede. De var ofte pudsede. Den gamle puds var ikke altid ensfarvet, den var farvet og havde imellem malerier. Egentlig er der dog fundet lidet vægmalerier i vore kirker, skjønt man nok kan gaa ud fra, at ogsaa hos os Fig. 2G4. Blindarkader fra Bergens domkirkes taarn. testamente fra 1336 forlanger gulathingsmanden Einride Simonsøn (D. N. I. no. 233) at der i Kristkirken i Bergen Fig. 263. Vindu ved ottekanten i Trondhjem. under den stenbue, hvorunder hr. Ivar ligger, skal laves et St. Kristoffersbillede med farve samt hans skjold. Ved den brændte Øiestad kirke skal der ha været middelalderske vægmalerier. Bag vore kalkede kirke- mure vil muligens middelalderske vægmalerier, her som Fig. 2ß5. Taarnets triforiegang, Trondhjem. har væggene ofte været bemalet. I Høijord stavkirke i Danmark og Sverige, kunne afdækkes. I høiere grad er der fundet dekorativ middelaldersk: vægmaling. I sit end med malerier har dog vistnok vore kirker været 12