Norges Kirker I Middelalderen

108 Fig. 317. Døbefont i Andebu kirke. Gotikens konstruktive dele. — Tag, vindu, portal. Fig. 318. Døbefont i Hede kirke, Baahuslen. Fig. 319. Døbefont i Eker kirke. Enhjørningen: Kristi ubesmittede undfangelse. Faaret: menigheden. Hanen: aarvaagenhed. Haren: livets hur- tige løb under frygt og bæven. Hjorten: den frelse- søgende sjæl. Kentauren: hjertets vilde lidenskab. Paa- fugle: baade udødelighed, jøder og djævelen. Phønix: udødelighed og opstandelse. Sirenerne: verdens for- førende lyst. Slangen: djævelen. Ørnen : ungdom. Men man hentede ikke bare sine symboler fra natur- riget. Sverdet betegner Guds ord. Skjoldet: troen. Pan- seret: ret og retfærdighed. Skibet: kirken. Ankeret: haabet. Den aabne kjæft: helvede. Haanden var den eneste maade oldkirken vovede at fremstille Gud fader paa. Dernæst har man billederne fra det gamle og nye testamente. De stilles ofte mod hverandre. Gregor den store sagde at det gamle testamente var profetien om det nye og det nye var opfyldelsen af det gamle og den mosaiske religion indeholdt ligesom den kristne i spire. Paa de store glasvinduer, paa vægmalerier og antependier fremstilles saa scener fra den gamle og den nye pagt. I vor saakaldte kongeportal i Trondhjem har vi scener fra det gamle testamente ligesaa i stavkirke- portalen fra Nesland. Og profeterne, de som vidnet om Kristus, stilles op foran portalerne. Undertiden ogsaa Kristi forfædre, kongerne af Juda. Fig. 320. Døbefont i Eidanger kirke, Fig. 321. „ Døbefont fra Jondal kirke. Bergens museum. Fig. 322- Døbefont i Fjære kirke.