ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Fig. 8.’ Haug kirke, Eker. II. De tidlige romanske kirker. — Irsk og angelsaksisk. — Kirkeplaner. Viken og Trøndelagen. — Rundkirker. e forhistoriske arkæologer har allerede længe 4 ly^\\ beskjæftiget sig med de kulturkredse, som ^0/ vikingerne brød ind i. Naar vi nu skal søge z at gi et billede af den første kristne bygnings- kultur her i landet, maa man atter se paa disse kredse; thi uden denne baggrund vil man aldrig faa dannet sig noget helt billede af denne kultur. Der er ikke tvil om, at det videnskabelige materiale paa dette omraade i mange retninger er svigtende, og at indgaaende under- søgelser paa flere punkter mangler. Derfor kræves der endnu varsomhed i behandlingen af den primitive roman- ske stil her i landet. Vore skriftlige kilder er sene, og naar man ved hvilke arkæologisk, absurde standpunkter, som den ældre arkæologi rundt om i Europa har gjort sig skyldig i ved datering af bygverker paa ortodox opfat- ning af kildeskrifter, saa lar det sig ikke negte, at skridtene her virker noget afskrækkende. lalfald er de altfor sikre bestemmelser, der i den senere tid er kommet frem hos os neppe de bedst arkæologisk begrundede. Imidlertid har den retning, som vil gjøre alt saa ungt, vistnok ogsaa overdrevet sit standpunkt, saaledes at den reaktion, der herimod paa forskjellige steder er kommet frem i virkeligheden er paakrævet. Men bevisbyrden maa lægges paa det arkæologiske. Det er, for at bruge det gamle ord, stenene som maa tale. Dertil kræves ind- gaaende tekniske undersøgelser hjemme og i tilsvarende perioder i udlandet. Det var tre kristne kulturkredse, nordboerne kom i berøring med. Den angelsaksisk-irske paa de britiske øer, den karolingiske med sine hovedsæder ved Rhinen og Midt-Frankrig (Tour og Loir-egnen) samt den byzan- tinske i Væringernes Miklagard. For Norges vedkom- mende var indflydelsen fra de britiske øer af over- veiende betydning, skjønt Viken ogsaa bygningshistorisk ligesom paa andre omraader skiller sig lidt ud fra det øvrige land. Da nordmændene over i England kom i forbindelse med kristendommen, havde allerede den romerske kirke seiret over den irske. Den irske kirke var ligefrem en datter af den gamle apostoliske, der havde gjort saa mange proselytter i det romerske Britania. De hedenske Angelsakser drev denne første kristendom ud i rigets yderkanter til Wales og Irland. Efterhvert, som saa den romerske kirke vokser sig sterk, præges den af selve traditionen fra imperium romanum, af dets aand, dets administrationstalent. Ogsaa sansen for det storladne